Lykke er en vej, ikke en destination

2021-09-23

Wauw...

Så sidder jeg endelig med skærmen foran mig igen og har langt om længe overskud til at skrive et indlæg. Jeg har gjort mig mange tanker om kærlighed og lykke, det sidste stykke tid. Nok fordi, jeg aldrig har følt og forholdt mig til begreberne, så meget som nu.

Det har været et par vilde måneder med nyt arbejde, konfirmation(er), bryllup (ikke mit, desværre :D ), salg af bolig, flytning og bopæl på en campingplads i 2 måneder med tilhørende pendling 50+ minutter pr vej til/fra arbejde.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har udfordret mig helt enormt, på så vanvittig mange måder, og jeg har virkelig måttet prioritere og give slip på egne forventninger om, at være overskudsagtig mor, veninde, kæreste, komme i gang med at tabe mig, udvikle mig personligt, gøre plads til alle refleksioner og følelser - og blogge. Jeg valgte, at trække vejret og prioritere at komme igennem sommeren uden negativt mind-set og har virkelig prøvet at omfavne, at være i alle udfordringer og følelser bl.a. angst, med tro på, at jeg ville komme stærkere ud på den anden side. Det virkede... nu er jeg her, på den anden side og føler en stolthed over, at have passet på Michele så hun ikke knækkede nakken endnu engang. Jeg har altid tilsidesat mig selv, så det er stort at sejre på den front.


Det har holdt hårdt og min samvittighed har udfordret mig på det groveste. Følelsen af skam og nederlag over, ikke at kunne køre med 110 km/t mod mit nye jeg og henrette min personlige rejse til UG inden den deadline jeg havde sat i mit hovede, har været en faktor, jeg virkelig har skullet arbejde med. Skam og nederlag - mine to trofaste følgesvende gennem livet.
Jeg valgte at sætte forløbet hos Berit på hold, da jeg ikke ville deltage halvhjertet og uengageret. Berits forløb og Berits tid fortjener min fulde opmærksomhed - nøjagtig som JEG fortjener at være i forløbet med hele mig, for at få hele udbyttet med mig. Jeg tager mit nye selv seriøst og så må verden lige vente.

Jeg har været væk i den forstand, at jeg ikke har været social med veninder/familie i det omfang, jeg plejer eller ønsker. Guess what... de er her stadig <3 Jeg har været en træt og til tider gnaven kæreste med tarvelige hængetasker, men min kæreste er her også stadig og vi står stærkere - sammen <3 Jeg har skullet undvære mine unger mere end en mor synes er okay og ønsker, men de elsker heldigvis stadig deres mor <3 Jeg har levet af junkfood og nemme mad-løsninger mens vi boede i campingvogn og jeg er (stadig) tyk.
Men alt er stadig godt og jeg er lykkelig. Lykkelig over, at jeg hver dag har glæde, ro og kærlighed i min krop. Skal alt andet "støj" så have, så meget sceneplads?

For mig plejede lykke at være = arbejdsrelateret succes.
En form for uopnåelig drøm om et anerkendt, godt betalt og vigtigt arbejde. Et arbejde som ville indfri alle mine ønsker og drømme om, at være uafhængig og økonomisk fri til at leve det liv, jeg drømte om. Lækkert hus, lækker bil, ferier, lækkert tøj, se smad-hamrende godt ud og bare være total overnice-overskudsagtig og sjov at være sammen med.
Men i denne proces, mit forløb hos Berit og min tilbagetrækning til min egen, lille boble hen over sommeren og de refleksioner det har medfødt, er jeg kommet frem til, at lykke ikke er en destination, men en vej.
Jeg magter ikke at tænke på, hvis jeg altid skal jagte og hige 'det perfekte liv' - kærligheden, pengene, anerkendelsen, respekten og forståelsen. Jeg HAR det perfekte liv. Ja, det er anonymt og beskedent - men det er kærligt, følelsesmæssigt rummeligt, trygt, sjovt .... og så meget mere... jeg elsker det.


Jeg har altid tænkt og stilet efter, at den dag jeg ligger på mit dødsleje, så vil jeg være fyldt op og tilfreds med det jeg har opnået i livet - den jeg blev og det jeg evt ejer. Og det er sådan set også et rigtig fint mål at have, det er meget målbart og det er vi jo fan af i denne verden.

Men nu vil jeg twiste det.

Hvad er lykke egentlig for mig?

Er det at hige, fantasere og knokle for at opnå alle mine drømme om det "perfekte" liv med alle de materielle ting "vi alle" bare MÅ og SKAL eje eller gøre..... at få samfundets ultimative anerkendelse den vej? Er det virkelig min lykke altid at stræbe efter mere?
Nej.

Jeg giver hermed slip på, at stræbe efter mere. At være mere.

Jeg er nemlig:

  • Et godt menneske
  • En buttet Bente
  • Hjertevarm
  • Fordomsfri
  • Intelligent
  • Oprigtig - på godt og ondt
  • Retfærdig
  • Reflekterende
  • Spøjs
  • Unik - nøjagtig lige som alle jer <3
  • Forvirret og usikker på mangt og meget
  • En fighter
  • Særlig sensitiv - min forbandelse og min styrke
  • Et helt almindeligt menneske i et lille, beskedent hus, en bil der trænger til service og vask, glade børn, en sød og lidt irriterende hund der fælder, en kæreste der giver mig sommerfugle i maven og et underbetalt arbejde fyldt med smil, hjertevarme og de bedste kollegaer.

Den dag, jeg ligger på mit dødsleje, vil jeg give slip, vel vidende, at jeg fyldte mit eget og mine nærmestes liv med følelsesmæssig tryghed, kærlighed og smil.Jeg er stadig nysgerrig på, hvad der ellers gemmer sig inde i Michele-pakken, men det har jeg et langt liv til at udforske og blive klogere på. Jeg tænker, at jeg er den bedste udgave af mig selv på nuværende tidspunkt. Jeg har mange fejl jeg skal lave, mange følelser jeg endnu skal føle, håndtere og omsætte, og udfordringer der skal overvindes, men det bliver en spændende vej - og det er OKAY.

Kære jer, der har læst med og stadig gør det. Den power og de drømme jeg havde for 3 måneder siden, har jeg endnu. Jeg har dem bare på en anden måde. Jeg vil ikke forhaste mig eller fokusere så meget på dem, at jeg glemmer at leve, og glemmer, at være taknemmelig for det verden byder mig hver dag.

Jeg drømmer stadig om, at skrive en bog, holde foredrag eller arbejde/hjælpe mennesker med personlige udfordringer. For ja, det er netop det jeg ønsker og brænder for i min sjæl, jeg har bare ikke turdet sige/skrive det højt, i frygt for at fejle og gøre mig selv til skamme. 
Nu står mine drømme her til offentlig skue og vurdering. Jeg ANER ikke, om de en dag bliver til virkelighed eller om jeg en dag ombestemmer mig. Men for det, vil jeg ikke vurderes og dømmes. Vi er alle forskellige og kommer med forskellighed. Det er en meget smuk ting, hvis du lige stopper op og reflekterer over det et øjeblik. Nogens vej er strait, andres er kringlet og angstprovokerende. Men alle har en vej og alle går den... med egne sko. 

HUSK; Lykke er en vej, ikke en destination.

Hvad er din lykke....?

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang