Learn to trust the journey...

Hej I skønne mennesker! 

TAK, fordi I læser med og TAK for alle de søde beskeder med opbakning I sender mig. I aner ikke, hvor vigtigt det er for mig, at I viser interesse for min proces <3 TAK! Jeg ser frem til at kunne gengælde det, når I er klar.... og klar til at dele. 

Endnu en uge er gået og indrømmer gerne, at denne udviklingsproces er for vild. Jeg får virkelig mange A-HA oplevelser og jeg nyder at spionere og være efterforsker i mit eget liv.
Det er dog ikke kun en dans på roser og jeg minder ofte mig selv på, at jeg bliver nød til at være modig og stole på processen, når jeg mest af alt har lyst til at tude og gemme mig under dynen, fordi der dukker trælse følelser op som jeg ikke gider bearbejde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er mit kontrol- og tryghedsgen der slår ind og gør alt for at få mig til at stoppe, men det skal det ikke have lov til denne gang. Tænk, at være i verden uden sine egne psykiske begrænsninger, det må virkelig være den optimale frihed - og den VIL jeg have. Følelser er bare følelser og jeg øver mig i at være i dem i stedet for at undertrykke dem. Det lykkedes mig den ene dag og sjovt nok føltes det befriende, på en eller anden måde + jeg hurtigere kom i bedre humør.
Det er fedt at mærke, at én dårlig hændelse ikke nødvendigvis ødelægger hele dagen eller flere dage.Det går mere og mere op for mig, at det ikke er tilfældige omstændigheder og påvirkninger udefra, der bestemmer og styrer mit liv - det er rent faktisk mig selv - jeg er bare enormt dårlig til at påtage mig ansvaret, fordi jeg er skrækslagen for at fejle. I stedet peger jeg fingre og finder undskyldninger til, hvorfor ting ikke lykkes eller hvorfor alt er op ad bakke.

Og nej, det er sq ikke en fed erkendelse og jeg synes ærlig talt at det er mega pinligt at indrømme og dele med verden, men jeg bliver NØD til at være ærlig over for mig selv, hvis jeg mener det alvorligt med at ville sætte mig selv fri og leve det liv jeg drømmer om <3

Jeg kan godt mærke, at jeg begynder at komme ind til noget i processen, som ikke kun handler om at have et positivt mind-set. Jeg begynder at få flere tanker og blive mere bevidst over mine handlinger, samt stille spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg reagerer som jeg gør?
I dag har jeg været mærket af en lille irritation som flere gange har resulteret i større irritation, når noget/nogen herhjemme har været irriterende. Er det mig der skaber det eller hvorfor reagerer jeg så trælst, fordi andre har en dårlig dag?
Jeg er ikke kommet frem til svaret endnu, men i stedet for bare at være sur, så prøver jeg at mærke følelsen og reflektere over den - det må betegnes som fremskridt ;)Nu begynder jeg at forstå, at arbejdet med at ændre sit mind-set ikke er lige til og bestemt ikke er noget man bare lige gør. Der ligger meget arbejde og forståelse bag - og ikke mindst opbakning fra baglandet og troen på sig selv. Lige nu er jeg virkelig glad for, at jeg har både Berits work-sheets, hendes opbakning/forklaringer og mine gruppemedlemmers støtte.

Det betyder virkelig meget, for at bevare motivationen til at se indad og tro på, at det i sidste ende er hele processen værd.Igen... jeg må stole på, at det er normalt med op- og nedture, når man går igennem sådan en proces. Tro på, at jeg kommer til at stå styrket på den anden side, når jeg er færdig, samt tro på, at selv om jeg føler mig nøgen og sårbar pt, så er det kun midlertidigt og at min nye påklædning vil være af bedre kvalitet.

Jeg glæder mig uanset til den næste uges arbejde og det bliver forhåbentlig endnu en uge med mange a-ha oplevelser, sejre og følelsen af at være stolt af mig selv og min indsats. Nothing else matters!

Learn to trust the journey, even if you don't always understand it.