Your only limit is your mind

Efter mit blogindlæg i går, blev jeg ramt af angst. Mit sædvanlige, hypersensitive alarmsystem gik komplet amokka i bananasplit, da det pludselig gik op for mig, at min historie var online.... altså, som i ON-LINE!! Hele verden har mulighed for at læse den, hvis de finder den - for dét gør de jo :D  Pludselig kom den velkendte følelse af, at have mistet kontrollen og hjernen gik i total selvsving over, om jeg nu havde udleveret for mig af mig selv eller min familie (De er har givet tilsagn og synes det er okay). Der kom det der med grænser igen! Jeg KAN simpelthen ikke hitte ud af det der med grænser og føler virkelig hurtigt, at jeg måske er gået for langt i mit lille selvfede ego-trip. 

Inden jeg nåede at klage min nød til Berit, havde hun allerede henvendt sig til mig på messenger og spurgt ind til, hvordan jeg havde det? Det kalder jeg dælen-dutme situationsfornemmelse og at være nærværende i sit arbejde *High5* til dig, Berit.
At blive mødt af et varmt, kærligt fnis efterfulgt af en rationel forklaring med et par huskeregler noteret bag øret, gjorde at jeg faldt til ro igen. 

I dag har jeg det meget bedre og er ret tilfreds med, at jeg kom igennem angsten i går UDEN at slette bloggen :D Det plejer nemlig at være et velkendt mønster for mig. 
Når noget giver mig angst, så lukker jeg bare i og gemmer mig - forsvinder. 

SÅ, første forhindring mod mit nye, selvsikre jeg er overstået med 1-0 til miiiig *spiller lidt med musklerne* og de grænser skal jeg klart arbejde mere med og nok få styr på! 

That, I promise myself <3 

Your only limit is your mind