It's okay to be scared. It means you're about to do something really, really brave

Det har simpelthen været den mest fantastiske uge - eller det BLEV det.

Jeg er typen der (desværre) bliver påvirket af vejret. Jeg har tit sagt, at jeg burde være blevet født på en solskins Ø omringet af turkisblåt vand, hvide strande og smukke, farverige blomster omkring mig. Jeg dur bare ikke til mørke og blæst.

NÅH, men tilbage til det fede ved denne uge. Jeg er kommet godt i gang med mit forløb SDF (sæt dig fri) hos Berit. Opgaverne er virkelig gået i dybden med MIG og jeg har fået sat både ord, billeder og forståelse på enormt mange af mine tanker, følelser, frustrationer og begrænsninger i mig selv. Jeg har bl.a. fundet ud af, at min hjerne er programmeret til, at holde sig inden for visse grænser. 

Jeg er ikke god til nye ting, jeg hader forandringer, er tryghedssøgende og befinder mig bedst, når alt er som det plejer - dvs. at jeg rent ud sagt er PIS-hamrende-elendig til at udfordre mig selv og bevæge mig derud, hvor jeg rent faktisk kan lære og udvikle nye færdigheder og egenskaber. Jeg lever mit liv i en lille kasse, hvor væggene er tapetseret med bobleplast, gulvet med vat og loftet med æggebakker.

Jeg er PÆDAGOG for pokker. Jeg VED jo godt, at udfordringer, fejl, usikkerhed og nedture er med til at udvide, bygge op og understøtte menneskets videre udvikling på vanvittig mange områder. Det stillads jeg har fået bygget op gennem årene, omkring min hjerne, er så sammentømret af skruer, lim, søm og ikke at forglemme gaffatape ( gaffa er et vidunderprodukt i mine øjne :D ) at det står så fast, at jeg kan hoppe trygt og lykkeligt (Tjaaah?) rundt på det, uden at det braser sammen. Men det er jo meningen, at det skal brase og jeg falde. Så min opgave fremover bliver bl.a. at øve mig i, at hoppe ud over kanten og bare se, hvad der sker? Hoppe ud i noget nyt, uden at vide hvad der venter mig. Turde gøre nye uforudsigelige ting og måske finde ud af, at det er kongefedt og at jeg ruler for vildt?! :D

Da jeg har været sygemeldt med stress, angst og depression gennem længere tid, har jeg fået revalidering tilkendt fra kommunen. Vi lever i et land, hvor der faktisk findes fede muligheder som dette, hvis ikke man fungerer i det man nu arbejder med og ender på bunden *SMOCK* Mange har været der og er der nu... det ved jeg. Jeg var virkelig glad, da jeg kunne sadle om og finde det der ville gøre mig hel indeni. Give mig lysten og glæden tilbage, så jeg søgte uddannelsesguiden tyndt på nettet og prøvede at finde "fuld-endte mig" i noget af det. Jeg landede på den ene ting efter den anden. Webdesigner, socialrådgiver, familievejleder, psykolog, lærer, markedsføring osv. men intet af det føltes rigtigt. Men helt ærligt, hvor utaknemmelig ville jeg ikke fremstå og være, hvis jeg ikke tog imod tilbuddet og kom videre med livet??? En SÅ flot mulighed, kan jeg da ikke takke nej til?! Så kommer jeg jo aldrig videre og videre det SKAL jeg. 

Efter en voldsom masse grublerier og følelser som det ene øjeblik gik fra "wehuuu, du er fårking sejere end en skosål, Michele" til "Din utaknemmelige taber, du kommer aldrig videre" gik der pludselig et lys op for mig.
Jeg kunne simpelthen ikke finde min hylde i det system og blandt de muligheder jeg fik tilbudt - selv om det føltes som en kæmpe gave og mulighed i starten. Det gik op for mig, at gaven var fyldt med begrænsninger. Jeg kunne f.eks. kun vælge SU-berettigede uddannelser, hvilket ikke gav mig mulighed for, at nærme mig min drøm. Pludselig var jeg ærlig over for mig selv, pludselig mærkede jeg drømmen og den ægte Michele. Jeg HAR min superkappe på, når jeg arbejder med relationer, personlig udvikling, læring og formidling. Jeg har så sindssygt meget godt at byde ind med på en oprigtig, ærlig, empatisk og tillidsfuld måde - og jeg ELSKER det. Jeg elsker mennesker, jeg elsker at hjælpe mennesker til at blive et bedre sig og jeg elsker virkelig, at skubbe kærligt på og se dem flyve frie og modige afsted ud i verden. 

Jeg skal ikke noget andet, jeg skal MERE. 

Så nu har jeg savet mit stillads HELT til bunden og starter forfra. Jeg skal ud i verden, tjene mine egne penge igen, spare sammen og selv betale for at opnå min drøm. Pludselig er min hjerne ikke låst af undskyldninger, usikkerhed, angst og frustration - den er åben, fri for begrænsninger, fri for undskyldninger og fyldt lidt mere op med mod. Jeg har nemlig en drøm og et mål, og det vil jeg dælen-dutme opnå, så jeg aldrig mere skal føle mig skamfuld, begrænset og mislykket i mit liv. JA, det koster mange penge at nå dertil, men det er en investering jeg har det fint med - ALT kan lade sig gøre, så længe jeg holder mulighederne og hjerne åben. 

Se mig lige engang, specielt jer der kender mig privat. 1 uge på Berits bootcamp og 1 uge inde i 3-måneders forløbet, sidder jeg her med troen på mig selv, jeg ved hvad jeg vil og jeg nægter at give op. Det er virkelig ikke den Michele der fandtes for bare 1 måned siden. Det er så vildt og lige i dag, lige NU.... er jeg stolt af mig selv.
Jeg er toptunet til næste uge med SDF og jeg glæder mig til, at vokse endnu mere i mig selv. Det her er by far det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

It's okay to be scared. Being scared means you're about to do something really, really brave