The sky´s the limit - eller hvad?

2019-10-24

Du har sikkert hørt dette budskab et utal af gange i forskellige "indpakninger": the sky´s the limit, du kan hvad du vil, du har kun de begrænsninger du selv sætter osv.

Min oplevelse er, at vi mennesker ofte har det noget blandet med disse statements eller udsagn. I perioder i vores liv kan vi opleve at de skubber positivt på os, andre føles de måske mere håbløse fordi vi måske netop oplever at gøre alt muligt og intet virker. Andre gange igen virker de som en kæmpe kliche. 

Min personlige såvel som private oplevelse er, at JA sådanne citater eller tænkninger virker når du er klar det virker for DIG. Det er individuelt og situationsbestemt.

Hvordan kan vi bruge sådanne "citater"?

Personligt bruger jeg sådanne citater (og mange andre), samt særlige symboler i perioder hvor jeg arbejder med en proces som også er forbundet med noget nyt og/eller udfordrende. Der hvor min comfortzone bliver udfordret og hvor jeg skal finde mod. Da kan det være en frugtbar metode for mig, at anvende citater, statements eller symboler/billeder til at minde mig om VIGTIGHEDEN af fx. den pågældende forandring i mit liv/ på mit arbejde - og hvorfor det så er vigtigt at gøre det der kræver mod og som jeg egentlig helst ville springe over.

.

Et symbol på mening og det der er vigtigt for dig...

Det bliver altså et symbol på det der er betydningsfuldt, meningsfuldt og værdifuldt for dig i dit liv og/eller arbejdsliv. Det kan også fungere som en reminder eller for at forpligtige dig selv yderligere til at gå nogle bestemte steps hen mod dit mål, hvis det hænger helt synligt så andre fx. kan se det :)

Selv er jeg altid glad for Pippi:

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert.

- Pippi.

Det fungerer som en meget fin forstyrrelse til de tanker jeg ved ellers kommer til at melde sig hos mig, når jeg kaster mig lidt ud for comfortzonen.

Hvad virker mon styrkende for dig?

Berit Kafton Simonsen.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang